søndag den 1. december 2013

Diamonds are a girl's best friend

Har I adventslysets skær haft travlt med at folde diamanter af mit nyindkøbte origami papir.

Prøv selv - man bliver bidt af det og opskriften findes lige her:
http://designoform.com/






fredag den 15. november 2013

Klar til advent

Efter inspiration fra bloggen Lutter Idyl har jeg hæklet disse fine tal, som er en super nem og god måde at lave sin adventsdekoration... - Især for mig som  ikke lige kan få fingrene i gran og dansk julepynt (her i Dubai). 




tirsdag den 22. oktober 2013

Rækkehuse i Dubai

Der har ikke været meget tid til at hygge med kreaprojekter siden jeg er flyttet til Dubai. Projekterne hober sig op og (alt for) mange weekender og sene aftener er blevet inddraget...
Jeg er dog lige blevet færdig med mine grydelapper efter Tusindfryds opskrift. Såååå fine - jeg er meget tilfreds og har allerede indviet dem da jeg bagte stenalderbrød i går.
Desuden tror jeg, at det er Dubais første rækkehuse :)




fredag den 6. september 2013

søndag den 1. september 2013

BoxCph

I lørdags var min veninde og jeg en tur på Carlsberg for at besøge BoxCph.
Der var mange sjove ting, men eftersom hele mit liv pt er pakket ned samt grundet min store fortvivlelse over de mange flyttekasser, har jeg givet mig selv karantæne for at købe mere (af alt.....)



Jeg synes, der er kommet mange sjove, skøre og skønne aktiviteter på Carlsberg, men kommer desværre ikke så tit (læs: ikke nok) den vej forbi.

Tak for et fint og hyggeligt arrangement, kære bloggere og andet godtfolk;)

onsdag den 28. august 2013

Kan vist liiiige nå det....

Det bliver mit sidste krea projekt inden jeg rykker til Mellemøsten med mit arbejde. Jeg skal udstationeres i et år til Atkins kontor i Dubai, og ser meget frem til at prøve at bo og arbejde i udlandet. Jeg har været afsted tre gange i løbet af foråret i forløb på 3-5 uger, så kontoret og byen er ikke fuldstændig uvandt for mig.

I går har jeg, midt i flytterodet, hæklet 4 "fingerbeskyttere" til mokka glassene, som passer til Ikeas cafeglas (som jo kan fåes over hele verdenen).

De er hæklet med dobbelt garn for både at gøre dem tættere og for at få de fine farvesammensætninger. 
Det er super nemt. Du laver x antal luftmasker, så de lige kan nå rundt om glasset, på det sted du ønsker den.
Derefter hækler du fastmasker hele vejen rundt og afslutter med en kædemaske. Ved begyndelsen af næste omgang laver du to luftmasker og forsætter med fastmasker. 
Dette gør du indtil du har den ønskede højde, men du kan vælge ar skifte farve samt lave forskellige farvekombinationer under vejs.  Kun fantasien sætter grænser:-)

Desuden fylder de ingenting i kufferten, og kan derfor godt komme med mig til Mellemøsten...





søndag den 25. august 2013

Hæklet rangle

Har hæklet hele natten for at blive færdig med en rangle, som skal gives i dåbsgave i dag.

Den er hæklet efter Maries opskrift, som kan findes lige her: mariesfabrik.blogspot.com  
Så fedt, at hun deler sin opskrift på de fine svampe...

Nu håber jeg lille Malte bliver glad for sparkedragt og rangle :)